| I alle brancher er og bliver kunden virksomhedens allervigtigste samarbejdspartner. I det lange løb vil en virksomhed kun have succes, hvis kunderne er tilfredse. Og kundetilfredshed kan kun opnås gennem en fælles indsats, hvor gode kunderelationer udvikles og plejes. Produktkvalitet er ikke længere nok Det er ikke længere nok, at kunderne er glade for jeres produkt eller service. Markedskonsolidering og den øgede brug af internettet til at sammenligne priser og produkter betyder, at det i stigende grad er vigtigt at fokusere på kunderelationerne i hele processen. Det er betydeligt vanskeligere og dyrere at skaffe en ny kunde end at fastholde en eksisterende. Plej jeres kunder Effektiv kunderelationsstyring (CRM) er afgørende for virksomhedens succes. CRM-løsninger støtter alle involverede i salgsprocessen med pålidelige tal og data om kunder og kundeemner. Med muligheden for at se alle tilbud, ordrer, følgesedler, fakturaer, e-mails, faxer og anden korrespondance gør CRM-løsninger det muligt for kundemedarbejdere at besvare forespørgsler eller klare problemer hurtigere og på den rette måde. CRM er godt for jeres kunder og godt for jeres virksomhed. Oracles CRM-løsninger omfatter et bredt udvalg af applikationer til effektiv kunderelationsstyring. Oracles åbne, normbaserede arkitektur gør det muligt at automatisere og strømline kunderelaterede forretningsprocesser, så der opnås optimal datakvalitet, og så den rette information er tilgængelig for den rette person i rette tid. |